Til forsiden

Materiale om Nøragers skoler:

Skolen i Nørager, den gamle skole – og den rigtig gamle skole før den gamle skole


Kilde: Rougsø Lokalhistoriske Arkiv, Vivlld.

- „Nørager Gl. Skole“ blev opført 1854 og virkede frem til 1916.

- 1916 blev „Den Nye Skole“ bygget.

- 1969/70 bliver skolen nedlagt. En ny skole, Langhøjskolen i Vivild, bliver taget i brug.

- Skolen der er omtalt længere nede på siden fra år 1815 og frem, var måske indrettet i det stråtækte hus ved kirken???


Noerager_glSkole1893

„Nørager gl. skole“ anno 1893. Skolen blev opført i 1854.
 

Nørager gl. skole år ??? · Foto fra lokalarkivet

Samme bygning, Nørager gl. skole år ???. Huset er forlænget mod venstre.
 

Nørager gl. skole · Foto fra lokalarkivet

Nørager gl. skole luftfoto. Der kommet stålplader/pandeplader på taget. Formentlig få år efter krigen ca. 1950???
 

Lærere:



1853 - 1890:
R. Christensen.

laerer_KE_Joergensen
1890 - 1925:
K. E. Jørgensen


1925 - ?
S. Pedersen
(Hvornår lærer
S. Pedersen afsluttede sin lærergerning ved jeg ikke. Efter Pedersen var der flere vikarer frem til lukningen.
Ejvind)

 

Den rigtig gamle skole før den gamle skole i Nørager


Kilde: Rougsø Lokalhistorisk Arkiv.

Vi ved ikke meget om, hvor den første skole i Nørager lå. Men når vi går i skole-kommissionens protokol, så dukker der nogle forskellige oplysninger frem om skolens indretning og stand.
   Ved skolekommissionens møde den 14. februar 1815 blev bygningen besigtiget, og det var ikke mange pæne ord, der kunne siges om skolestuen.

„Efter Kommissionen havde taget Skolebygningen i Øyesyn, fandt den

a. Kakkelovnen søndret og næsten ubrugelig.

b. Gruekiedlen af mangel på andet rum opsat i Skolestuen, hvilket var upassende.

c. Loftet over Skolestuen som er 3 Fag ganske raadent, Vinduerne ligeledes Behøvende Forbedring. Kommissionen fandt det fornødent, at der isteden for Skolestuens 3 fag bliver 4 Fag af nyt opførte, af hvilket eet skulle lægges til det alt for lidet Kiøkkenrum“.


En ting var at klage over tingenes tilstand, noget ganske andet var at få ændret på dem. Ved Skolekommissionens møde den 4. oktober 1819, var der igen syn på skolebygningen og der var ikke sket nogen forandring:

„Skolens lokaler toges i Øjesyn, og befandtes samme i daarlig Tilstand, Gulvet er blot belagt med Kampesten, og det indvendige af Skolestuen har Udseende af et Bryggers, saa meget mere, som Skolelærerens Grubekjeddel i selve Skolen er placeret. Vinduerne og Loftet er desuden utætte, altsaa er det vistnok ikke unødvendigt, at der dermed sker nogen forbedring. Underligt nok at disse mangler hvorover der allerede klages i ovenstaaende kommisionsmøde af 14. Febr. 1815 endnu ikke er afhjulpne, og dog ere siden den tid næsten 4re Aar forløbne, hvorudi man kunne have udvist sin Virksomhed i Gjerningen“.

Vi skal dog endnu længere frem i tid, før der sker noget i byggesagen. På skolekommissionens møde den 7. marts 1820, kunne det konstateres, at der endnu ikke var sket noget i sagen. Kommissionen besluttede derfor at udarbejde et overslag over udgiften ved at udbedre skolestuen og indsende det til amtsskolekommissionens godkendelse.
   Det meste af bygningstømmeret skulle udskiftes, der skulle 3 fag nye vinduer til og rammerne på de gamle skulle udskiftes, der skulle lægges nyt bræddegulv og loft, en ny kakkelovn og nye borde til eleverne. Overslaget kom til at lyde på 208 rbd 2 mk. 0 sk sedler. Et beløb som skulle lignes på Gjesing og Nørager pastorat. Man mente dog at Rygaardstrand, Rygaarde, Mogenstrup og Skovgaarde skulle friholdes, da de lige havde afholdt udgiftet ved opførelse af en hjælpeskole på Rygaarde Strand. Hvis overslaget holdt, ville udgiften blive på 5 mk 2 sk pr td. Htk. måske lidt mindre da Løvenholms og Sorvads og Præstegårdens frie jord ikke var indregnet.
   Forslaget blev indsendt og allerede den 20. marts kan vi se i protokollen at Amtsskolekommisionen havde godkendt forslaget. Den 21. april blev der afholdt licitation over Nørager skole. Det blev snedker Jens Hansen Rødding fra Fjellerup, som havde det laveste bud på 185 rbd.
   Den 21. juli kunne de to synsmænd sognefoged Hans Bak og gårdmand Anders Ramten sammen med skolekommisionen godkende byggeriet og da de ingen fejl og mangler kunne konstatere, så kunne Jens Hansen Rødding få sine penge.

Noget kunne tyde på, at der er tale om den gamle skoleholders hus, som var blevet indrettet til sogneskole, så den som sådan ikke har været indrettet til skolehold men har været bolig for skoleholderen, som har undervist ude på gårdene. Skolelæreren (Blikman ?) blev på skolekommissionenes møde d. 21. Juni 1816 pålagt, at undervise efter den nye skoleforordning.

„Eftersom Skolelæreren ikke har holdt sig Skoleanordningen Efterrettelig. Saa nyde Han alene den gamle Løn, indtil den befalede Skolegang ordentlig iværksættes, og Amtsskoledirektionen tilkjendegør Skolelæreren, at saafremt han ikke holder sig Kongens buud efterrettelig, saa bliver han forestillet kanselliet til Afskeeds Erholdelse“.

 

Kilde: Rougsø Lokalhistoriske Arkiv.
Brugt efter aftale v/Ejvind Nielsen.