Til forsiden
  • NOERAGER slide 0 foraar
  • NOERAGER slide 1 folk-på-P-pladse

Fra Lokalavisen torsdag den 29. august 2013:

Multihalprojektet: Så er Nørager klar til at rykke på ny

Byggetilladelsen til den planlagte multihal på et areal tæt på stadion og klubhus landede i Nørager i dag.

 

En lykkelig Gert Johnsen, formand for haludvalget i Nørager Boldklub, kunne række armene i vejret, da han i dag åbnede sin hjemme-pc efter endt arbejdsdag.

Med i bunken fra posten var nemlig den længe ventede byggetilladelse fra Norddjurs Kommune til den planlagte multihal i byen.



Af Lars Norman Thomsen,
Lokalavisen
 

 

Nørager Boldklub har ansøgt om lov til at opføre en idrætshal på 990 m² ved Nørager Boldklubs klubhus og fodboldbaner, der er nabo til Nørager Kirke.

Det sidste har skabt lidt problemer, fordi Århus Stift klagede over, at Nørager Boldklub havde fået dispensation fra den såkaldte Kirkebyggelinje.

14. august skrev Århus Stift imidlertid, "at man frafaldt klagen, såfremt der i forbindelse med byggetilladelsen tinglyses en servitut om at eksisterende beplantning langs Rygårdevej ikke fældes eller beskæres, og at der genplantes af samme type, når beplantningen går til af alder, samt at der ikke opsættes skilte, reklamer eller lignende, som kan skæmme udsynet til Nørager Kirke."

Norddjurs Kommune skriver i byggetilladelsen til Nørager Boldklub, at kommunen vil sørge for, at Århus Stifts betingelser vil blive tinglyst som en servitut på ejendommen.

Dansk Halbyggeri A/S klar til at køre på
Det bliver Dansk Halbyggeri A/S i Galten, som skal forestå det meste af byggeriet, og der er ingen tid at spillde, hvis den rå del af byggeriet skal være færdigt i indeværende år.

Samtidig skal Gert Johnsen og hans crew i gang med at skaffe de sidste penge til byggeriet, der er budgetteret til at koste fem mio. kroner.

Der venter forhandlinger med de lokale pengeinstitutter, ligesom der skal iværksættes en pengeindsamling i byen. Nørager Boldklub har lige nu nær de 4 mio. kroner at smide i projektet, og Gert Johnsen var ikke tivivl om, at de sidste penge nok skulle blive skaffet til huse, når byggetilladelsen var hjemme, da Lokalavisen talte med ham forleden.

 

 

Brug hjemmesiden

  • Alle er velkomne til at maile vedr. arrangementer og indlæg om aktiviteter, tiltag eller interessante ting, der sker i Nørager til redaktøren. Se også siden med Information
(Artikler og tekst er forfatternes eget ansvar og er ikke nødvendigvis et udtryk for hverken redaktørens, beboerforeningens, erhvervsdrivendes eller sponsorers holdning.)

 

Nørager Djursland Årets Landsby 2013