Læserbrev onsdag den 2. marts 2005
Nørager Børnehave skal bevares
Hvordan?
Ved at de ca. 250 indbyggere i Nørager og resten af omegnen står sammen og kæmper, for landsbysamfundet som de plejer, og får omverdenen til at slå øjnene op for hvad de har gang i.
En bus - og af sted. Tirsdag den 1. feb. rullede en fyldt Nørager Taxi bus ud af Nørager. På vej til Rådhuset sad ca. 50 personer for at demonstrere mod lukningen af Nørager Børnehave. Unge og gamle blandt hinanden med det fælles mål, at få politikerne til at indse, at de er ved at begå deres livs dumhed.
Bevar vores lille landsby
Vi har det så godt sammen i vores lille samfund, men vi ser jo rundt omkring os, hvordan de små landsbysamfund dør ud. Så lukker de små Købmænd, så lukker de små institutioner, så lukker de små foreninger osv.
40.000 kr. frataget
Men hvis skyld er der mon? Er det statens? Er det kommunens? Er det landsbyernes egen skyld? Jeg ved i hvert fald, at indenfor bare de sidste par år har beboerne i Nørager kæmpet for forskellige sager, for at bevare det lokalsamfund vi har nu. For ikke lang tid siden kæmpede beboerne for at kommunen ikke skulle fratage os 40.000 kr. årligt i bus tilskud til vores håndboldpiger. Det lykkedes ikke, så de penge måtte vores lokale boldklub selv ud at tjene ind. Vi overlevede det via frivillig arbejdskraft, donation og sammenhold.
Kampen om købmanden
Så var det den lokale købmand, der skulle kæmpes for. Den gamle skulle pensioneres. Så var det beboerforeningen, der skulle ud af starthullerne med det frivillige arbejde. (I øvrigt mange af de samme mennesker som arbejder frivilligt i boldklubben). Da der ikke var nogle til at overtage købmanden, som den var, måtte beboerforeningen tage arbejdshandskerne på. I Løbet af få uger havde man samlet ca. 500.000 kr. sammen, som ca. 120 mennesker havde givet. Derefter skulle alle, hjælpe til med at restaurere købmanden, og så skulle den forpagtes ud. Igen overlevede vi via frivillig arbejdskraft, donation og sammenhold.
Kampen om børnehaven
Lige nu er det så børnehaven vi kæmper for. Børnehaven er noget helt specielt at kæmpe for, for dens overlevelse har noget at gøre med alle de andre sager, vi har kæmpet for, det hænger jo sammen det skidt. (I øvrigt var det også beboerforeningen, der fik startet børnehaven for 12 år siden, ved at købe den gamle skole, og lave den om til børnehave).
Hvilken indvirkning har børnehaven på byen
Jeg tror at det:
At børnehaven er der; er et gode for vores nye Kasper Købmand. De 25 forældre der er tilknyttet børnehaven, har 50 meter over til købmanden, så hvorfor ikke handle der? Det gør de fleste selvfølgelig. Og børnehaven selv handler jo også der.
At børnehaven er der; er et gode for vores foreningsliv:
ingen børn – ingen boldklub,
ingen forældre – ingen beboerforening. (Selvfølgelig meget firkantet skåret ud).
At børnehaven er der; er attraktivt for nye tilflyttere altså børnefamilier fra storbyerne. Hvad mon de vælger? - En by med købmand, børnehave, boldklub, cafeteria osv. Eller en by uden.
At børnehaven er der; er med til at gøre Nørager til et attraktivt sted at bosætte sig. Et sted hvor gode familier med gode indkomster gerne vil bo. Det må da også være et gode for kommunen. For 2 år siden blev det udstykket 8 nye grunde, de fleste er solgt nu, og der er allerede 4 nye flotte huse og et under opbygning. Tegn på udvikling?? Jo det kan man vist godt kalde det. Og hvorfor så ødelægge denne positive spiral.
Og hvad er det der gør, at nogen ryger ind i en negativ spiral?
Hvis skyld er det?
Er det statens? Kommunens? Landsbyernes? Jeg ved godt, at jeg stillet det spørgsmål før, men det er da lidt vanskeligt at svare på.
Jeg er sikker på, at nogle få landsbyer selv har været skyld i, at deres by er røget ind i en negativ spiral. Måske har beboerne lænet sig tilbage og sagt; Nu lukker vores købmand… bare ærgerligt, Sonny boy, så må vi bare handle et andet sted.
Det nytter at kæmpe
Nej det duer ikke at sige bare ærgerligt, man er sørme nødt til at kæmpe for at få noget til gengæld i det her samfund.
Når man kæmper om bevarelse af de små samfund, tror jeg, at det er vigtigt, at man selv tror på, at det nytter at gøre noget. Ikke kun for sin egen skyld men for hinandens – og byens skyld.
F.eks. var der en mand, som spurgte min veninde på 22 år, som var på vej til demonstration for bevarelsen af Nørager Børnehave: Hvad skal du demonstrere på kommunen for??… Du har da ingen børn…? Han har vist ikke forstået helheden, og hvordan det hænger sammen. Det har hun til gengæld. Hun forstår at det nytter at hjælpe, ikke direkte for hendes egen skyld- og dog. Er det måske ikke en god fornemmelse, at have gjort noget for andre? På den måde er man jo også med i snakken, (sammenholdet) når man møder folk ved købmanden, på cafeteriet eller andre steder. Derfor er det vigtigt, at selvom man måske ikke føler, at man gør den store forskel, så bak op alligevel når det er muligt. Mange bække små, gør en stor å.
Min pointe her var, at det nytter at kæmpe. Jeg er også ret sikker på, at nogen små landsbyer har prøvet at kæmpe og kæmpe, men har været nødt til at opgive til sidst, fordi man igen og igen mødte modstand forskellige steder fra. F.eks. fra kommunen. Dem føler jeg virkelig med. Jeg er sikker på, at det ofte er sådan, det er hændt de små landsbysamfund.
Kære kommune/stat-tænk jer om.
Nogen gange kan det godt føles, som om at dem på kommunen, prøver at teste vores lille samfund. Hvad kan de holde til derovre i Nørager? Lad os nu se hvad de kan? Mon sammenholdet kan overleve det her?
Jeg håber og tror inderst inde ikke, at det er tilfældet. De skal i hvert fald tænke på, at det altså er begrænset, hvor meget frivilligt arbejde folk kan tage på sig. Folk arbejder jo mere og mere, og undersøgelser viser at der bliver færre frivillige unge ledere i klubberne. Folk vil have gaver og penge for at yde noget. Den tendens skal i huske at skrive jer bag ørene, og så glæde jer over at der stadig er nogen, som gør et stort stykke frivilligt arbejde i jeres kommune, og tænke på om i er med til at forværre denne tendens, ved at give de frivillige alt for meget arbejde.
