Til forsiden
  • NOERAGER slide 0 foraar
  • NOERAGER slide 1 folk-på-P-pladse

N Y H E D S B R E V – 1. maj 2009:

SPAR Købmanden i Nørager
– altid et besøg værd

Spar Købmanden i Nørager har nu afsluttet sit første hele regnskabsår, og resultatet er rigtig flot. Der har været en omsætnings fremgang på ca. 60 % i forhold til det tidspunkt hvor vi overtog butikken på, for ca. 20 måneder siden.

Denne omsætningsfremgang bevirker, at der er god balance i butikken, samt at der nu er basis for udvidelse af butikken. Der skal naturligvis fortsat lægges mange kræfter i for at fastholde niveauet, men med en udvidelse – en markedsføring og en høj kundefokus tror vi, at butikken har særdeles gode muligheder i fremtiden. Alt sammen til gavn for lokalbefolkningen, turisterne og hele Norddjurs kommune.


Butikkens mission
Spar Købmanden i Nørager vil være den bedste og mest kunde orienteret købmandsbutik på nord Djursland.

Åbningstider
Butikken har haft stor succes, med ikke mindre end 5.650 åbningstimer om året. Butikkens åbningstider er 6.30 – 22.00 alle ugens 7 dage. Sparbutikken i Nørager er fortsat den eneste dagligvarebutik på Norddjurs med åbningstider som en døgnkiosk. Denne åbningstid skal sikre den fortsatte positive fremgang og samtidig medvirke til at arbejde i forhold til vores mission.

Fremtidsplaner
Der arbejdes fortsat på en række forbedringsområder, i 2009-2010 ønskes butikken udvidet med det område der tidligere var flaskegård samt det nuværende kontor. Lager skal udbygges mod nord, således fryse og køler fra lager, kommer væk fra nuværende lager, og dermed giver en bedre lager logistik.

Personale
Der er gennem den forgangne periode sket nogle ændringer i personalet. Rene Jensen og Fie Johnsen er begge stoppet, for at komme videre med deres uddannelse. De ønskes begge alt mulig held og lykke med deres uddannelse.

Den 18/1 2009 startede Vivi Johansen i butikken. Vivi kommer fra en stilling hos Guldbageren i Auning. Vivi bydes hjertelig velkommen, og vil nu være parate til at betjene og yde en god service til alle vores kunder.

Butikschef Karsten Jensen, souschef Steffen Klintø og Annette Pedersen, har derud over en række hjælpere, Daniel Sortkjær, Mathias Johnsen, Sacha Fisker, Malte Petersen, Maria Fisker, Jannik Albertsen, Janne Fisker, Tharsan samt Simon Fuglsang, der alle skal sikre en positiv og god stemning i butikken, for at opnå den bedste betjening.

Kundetilfredshedsundersøgelse nr. 4 gennemføres til juni
For at sikre bedst mulige forbedring og fremgang i butikken gennemfører vi i perioden 1/6 – 10/6 2009 en ny kundetilfredsheds-undersøgelse. Vi håber derfor mange af vores kunder vil være behjælpelig med at besvarer spørgeskemaerne. På den måde får vi mulighed for at tilrette, de områder hvor vi ikke har været helt på toppen. Det er vores hensigt løbende at lave forbedringer til størst mulig gavn for vores kunder. Vi spørger - lytter og forsøger at agerer herefter. Alle forslag modtages med åbne arme, og betragtes som konstruktiv kritik, som vi i butikken kan drage stor nytte af.

Kunden i centrum
Kunderne skal fortsat opleve butikken som dynamisk og energisk. En butik hvor der altid vil være en humørfyldt og positiv stemning, hvor alle har lyst til at komme.

Fokus vil være på høj kundepleje/service og tilfredse kunder. Derfor vil der fortsat blive udført kundetilfredshedsundersøgelser, der har til formål at sikre de bedste varer, og den bedste betjening ud i fremtiden.

 

Spar_kundeus_pr_aug08

 

Vi vil her benytte lejligheden til at ønske alle vore kunder en rigtig god sommer – med håb om at vi til fælles gavn kan sikre butikken ud i fremtiden.

Besøg butikken og oplev den positive energi – det er byens og lokalområdets fælles aktiv.

 

Med venlig hilsen SPAR Købmanden i Nørager
Karsten Jensen, Keld Pedersen, Bent Johnsen