Til forsiden

Vi har 22 gæster online

Sygeplejerske og fotograf i Indien:

Nørager sygeplejerske har deltaget fire gange i verdens største øjen-operationslejr i Indien

Her på denne side er en lille udstilling udvalgt af mange mange fotos taget af amatørfotograf Karin Malmberg fra Nørager under hendes deltagelse i øjen-operationslejren „Bodhgaya Eyecamp“ i Indien.
   Hun har i været syv gange i Indien efterhånden, hun har deltaget i øjen-oprationslejren i Bodhgaya fire gange og er nu igen på vej til Indien. Denne gang for at komme nærmere på Bhansali Trusts diamantsliberi for enker.

Men inden billederne kommer her et afsnit af artiklen „Skoler for diamanter“. Artiklen kan læses i sin helhed bagefter. Her kan man også læse om, brødrene Bhansali.

Bodhgaya Eyecamp
Hver vinter arrangerer Bhansali Trust verdens største øjen-operationslejr i Bodhgaya i den nordlige delstat Bihar. I dette område bliver mange blinde af grå stær.
   Befolkningen har ikke råd til at betale for operationer, så følgelig findes der ikke ret mange øjenlæger.
   Trusten transporterer derfor et helt felthospital med udstyr og personale de 2000 km fra Gujarat. Personalet arbejder ti timer og opererer 700-800 patienter dagligt. Under den tre uger lange lejr i 2004 blev over 17.000 personer opereret, heriblandt 500 børn i fuld narkose. Operation og tre dages ophold er gratis for patienterne.

De store kontraster i det indiske samfund ses tydeligt under sådan en lejr. På den ene side er patienterne analfabeter og accepterer operationen med et fingeraftryk. På den anden side bliver deres data og operationernes forløb registreret på edb. Man kan se den enkelte læges resultat i en database.

Bhansali Trust lægger stor vægt på kvalitet og hygiejne. En læge er ansat til at gå rundt og kontrollere, at de hygiejniske forskrifter bliver fulgt.
   Kun én person ud af 17.000 udviklede betændelse efter indgrebet på 2004-lejren.
   En måned efter operationen og to gange senere arrangeres efterkontroller i landsbyerne.
   25 læger lukker deres egne klinikker og arbejder gratis i lejren. De siger, at de til hverdag får penge for deres arbejde. I lejren får de mere – nemlig patienternes velsignelse. Det er derfor de kommer hvert år.
   Den første øjenlejr fandt sted i 1985. I alt er 200.000 personer opereret.
 

Læs hele artiklen „ Skoler for diamanter“ om de indiske Bhansali-brødre, som sælger diamanter til de rige og bruger pengene på skoler og hospital for de fattige.


Maj 2005
Fotos copyright Karin Malmberg.
All Rights Reserved. Brugt efter aftale.
Se mere på www.indiske-billeder.dk
Billederne må gerne bruges til gode formål.
 


eyeop1_460_6037

Ikke at have syn, er næsten det samme som ikke at have liv – i Indien.
 

Foto: Karin Malmberg

Patienterne ved, at uden lejren er der ingen chance for operation.
 

Foto: Karin Malmberg

Patienter venter på at komme til operation med deres journal i en snor om halsen. De er fantastisk tålmodige...

Foto: Karin Malmberg

En person kan hjælpe mange patienter samtidigt, når de er kædet sammen til et tog.

Foto: Karin Malmberg

Der er sørget for, at patienter og personale får nok at drikke.
Her, en betjent vandpost for patienter.

Foto: Karin Malmberg

En balancevægt tjener til at fordele bedøvelsesvæsken, som er indsprøjtet i øjenomgivelserne.

Foto: Karin Malmberg

Ældre mennesker får ”stær-briller” i stedet for en indopereret kunstig linse. Det er billigere og operationen går hurtigere. På den måde kan man hjælpe flest muligt.

Foto: Karin Malmberg

Skræddere syr flere kitler til brug på lejren.

Foto: Karin Malmberg

Personalet holder pause i arbejdet.

Foto: Karin Malmberg

Pårørende kigger ind i operationlokalet.

Foto: Karin Malmberg

Patienterne og deres pårørende får mad to gange daglig. Køkkenet klarer at betjene 10.000 mennesker.

Foto: Karin Malmberg

Køkkenet.

Foto: Karin Malmberg

Et ophold i lejren, med opgave at hjælpe patienter til rette, indgår som en del af uddannelsen på nogle ungdomsskoler.

Foto: Karin Malmberg

En måned efter operationen bliver det arrangeret efterkontroller i landsbyerne.

Foto: Karin Malmberg

Fotograferne Eva Åkerstedt og Karin Malmberg.

 
 
 
Sponsorer:
Futten
Treat Nørby i Nørager
 

Fodbehandling, lakering, ansigtsmassage, manicure, voksbehandling.

Mejerivej 14, Nørager
8961 Allingåbro
Tlf.: 23 26 52 23
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Facebook: [www.facebook.com/treatnoerby]

 
Nørager Djursland Årets Landsby 2013
 
Nørager Djursland Årets Landsby 2013
 
 
Nørager Djursland Årets Landsby 2013
 
 
 
Indlæg, gode forslag, punkter til arrangementskalenderen og annoncer er velkomne – se Information
Webdesign: Finn Petersen, art being  ·  Nørager by illustration: Mogens Buus, Lightstone Media
© Nørager Beboerforening 2004-2019