20. oktober 2017:
Nyt vejnavn i Nørager
I maj 2016 blev der lavet en lokalplan der åbnede mulighed for åben / lav boligbebyggelse i Nørager. Grundene skal nu sættes til salg, i den forbindelse skal vejen have et navn.
Norddjurs Kommune foreslår at vejen opkaldes efter en gård, en høj eller andet i lokalområdet. Kommunens forslag til et nyt vejnavn er Dyrhøjvej eller Hanstedvej. Begge forslagene relaterer til lokalområdet. (Se kort på opslagstavlen v. købmanden).
Andre forslag modtages med tak ☺ (skriv dit forslag på en liste ved købmanden, eller send til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. ) senest fredag den 27. oktober (Norddjurs kommune skal have svar før 1. november). Derefter vil kommunen træffe en afgørelse og sende til jer/os.