Til forsiden
  • NOERAGER slide 0 vintergraa lys
  • NOERAGER slide 0 foraar
  • NOERAGER slide 1 folk-på-P-pladse

<- Tilbage til indholdsfortegnelsen

Indstilling af Nørager til „Årets Landsby 2013“

2. Gennemførte og igangsatte større projekter og initiativer, der viser nye veje til fornyelse og udvikling – ikke nødvendigvis fysiske investeringer

Af flere tiltag kan bl.a. fremhæves etablering af vandrehjemmet i Nørager. Der er for private midler og med tilskud fra LAG etableret et vandrehjem med 50 sengepladser. Generet jobs – og det har vist nye veje til fornyelse og udvikling. Vandrehjemmet har i 2012 haft et fornemt antal besøgende – og det har sat Nørager på landkortet. Der har været fuld belagt i skolernes sommerferie – og det er rigtig fint belagt også udenfor højsæsonen. Der har været et samarbejde med Destination Djursland med hjemmeside-præsentation, hvilket har givet flot tilgang til vandrehjemmet.







På vandrehjemmets hjemmeside er der følgende præsentation:

 

Nørager Vandrehjem

 

Nørager Vandrehjem/Ferielejligheder ligger på Norddjursland kun 3 km fra stranden.

Vandrehjemmet er bygget færdigt i foråret 2010 og består af i alt 9 små og store lejligheder.

2 af disse er helårs boliger som bliver benyttet som almindelig beboelse.

Bag ved vandrehjemmet står Karsten og Kasper som er far og søn.

Byen Nørager som Vandrehjemmet ligger i ligger i et meget naturskønt område og bare 1 km fra byen ligger Stendysserne som er en gammel stenalder landsby. I byen bor der cirka 250 indbyggere og den har både Købmand, Cafeteria og et stort erhvervsliv.


Det kan tilføjes at Karsten og Kasper har oplyst, at det går rigtig godt med vandrehjemmet – og at dette er rigtig godt booket. Kasper, der også er indehaver af cafeteriet (Futten), har taget initiativ til at koble vandrehjem, Futten og sportsanlægget, idet der i efteråret 2012 har været ”træningslejr” for fodboldentusiastiske drenge. Kasper er selv fodboldspiller på kontrakt – og derfor har han koblet dette initiativ til, at det er attraktivt at blive trænet af ham som kontraktspiller. Stor iderigdom har skabt dette nye initiativ og endnu en vej til vækst.

Erhvervsvirksomhederne i området er mangfoldige. Der er 30+ virksomheder, hvoraf nogle stykker har markeret sig markant. Bl.a. har én virksomhed skabt så meget interesse, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i 2012 besøgte virksomheden L-Tek, der beskæftiger ca. 80 mand. Virksomheden startede i 2001 med 1 ansat. Virksomheden er, udover at være en virksomhed, der har vækstet helt fantastisk flot, også en virksomhed, der sætter en ære i at gøre virksomheden til mere end en virksomhed. For andet år i træk, har virksomheden stillet sig til rådighed for – og været arrangør af ”Underholdningsfabrikken”. Her rydder man lige produktionshallen og så arrangerer man både spisning (400 mand) og underholdning. Denne gang med den landskendte gruppe Big Fag Snake. Hele byen og godtfolk fra oplandet får en fantastisk oplevelse og en god aften.

En af medarbejderne på virksomheden, Ib Christensen, var den 17. oktober i TV2OJ, hvor han viste arbejdspladsen frem i serien ”Mig og mit job”. Et meget interessant indlæg, hvor man virkelig får et billede af en helt unik virksomhed, og hvor medarbejderen er den vigtigste ressource – og hvor der også er plads til forskellighed med ansatte fra bl.a. Polen. En social ansvarlighed er også et varemærke.

Cafeteria/sportscafe
Der er i sommeren 2011 åbnet en sportscafe/cafeteria, hvor der bl.a. også tilbydes afholdelse af kurser/konferencer, hvilket igen er et tiltag på at skabe vækst og udvikling i det lille samfund.

Af Bente Hedegaard

Brug hjemmesiden

  • Alle er velkomne til at maile vedr. arrangementer og indlæg om aktiviteter, tiltag eller interessante ting, der sker i Nørager til redaktøren. Se også siden med Information
(Artikler og tekst er forfatternes eget ansvar og er ikke nødvendigvis et udtryk for hverken redaktørens, beboerforeningens, erhvervsdrivendes eller sponsorers holdning.)

 

Nørager Djursland Årets Landsby 2013