Til forsiden

Vi har 17 gæster online

 
 

<- Tilbage til indholdsfortegnelsen

Indstilling af Nørager til „Årets Landsby 2013“

Forord

Med nedenstående præsentation af en fantastisk landsby – med et sammenhold uden sidestykke, er jeg stolt over at kunne indstille Nørager som Årets Landsby 2013.

 

Nørager

 
 


Nørager er en meget aktiv landsby på Norddjursland med 30+ erhvervsvirksomheder, beboerforening, boldklub, ældreklub og mange projekter i støbeskeen.

Nørager har gennem årene vist sig at være en bæredygtig landsby. Indbyggerne har mentalt besluttet, at de VIL overleve – og endda leve på bedste vis.

Med et indbyggertal på mindre end 300, skal der både fantasi, nytænkning, vilje, styrke og mandsmod til at drømmen om et samfund i vækst kan forblive et samfund i vækst. En sådan by er Nørager.

Nørager vil gerne være et eksempel overfor andre danske landsbyer på, hvordan man kan ændre den negative tendens for landsbyer. Og de vil gerne tilbyde sig som sparring for andre der har brug for inspiration og handlekraft.

Præsentation af mig som indstiller:
Mit navn er Bente Hedegaard, og jeg bor Reimersvej 102 i Auning. Jeg har gennem rigtig mange år fulgt Nørager by og borgerne. Jeg har siden 2010 været politiker i Norddjurs kommune, og derved haft mulighed for at følge byens udvikling endnu bedre. Og det har øget min beundring for byen og dens borgere – og jeg kan både se og høre, at det gør alle andre også.

Jeg har valgt at indlede denne beskrivelse med

1. En henvisning til en P1 serie, hvor 5 indslag er optaget med borgere fra Nørager. Det er en livsbekræftende oplevelse at lytte til. Indslagene kan podcastes - ”Landsbyen der nægter at dø”.

2. To beretninger fra 2 tilflyttere til byen. De beskriver livet og byen på så fantastisk vis – og de historier fortjener I og alle andre at få. Det er spændende og levende beretninger.

Herefter er der nærmere beskrivelser med udgangspunkt i de kriterier, der er opsat for at blive Årets Landsby.
Flere steder vil der være gentagelser – men ofte beskrevet i forskellige sammenhænge.

Her er historien, som jeg har valgt at fortælle den. Det har været svært. Og der vil helt sikkert være ting, jeg ikke har fået med. Jeg synes, jeg kunne blive ved og ved. Netop fordi der er så meget smukt at berette om.

Med disse indledende ord, ønsker jeg den unikke by Nørager held og lykke i kampen om at blive Årets Landsby. Det har de virkelig gjort sig fortjent til.

Bente Hedegaard

Bente Hedegaard

<- Tilbage til indholdsfortegnelsen

Indstilling af Nørager til „Årets Landsby 2013“

Reportagen: 5 indslag fra P1 – ”Landsbyen der nægter at dø”

I 2010 blev der lavet en fantastisk spændende P1 udsendelse over 5 indslag om landsbyen Nørager med overskriften:
„Landsbyen der
nægter at dø“

Medvirkende:
Bjarne Knudsen, Bent og Anna Nyholm Jensen, Carsten Jensen, Inge Jensen, Søren Malmberg m.fl.

 

Nørager

 

- http://www.dr.dk/P1/Reportagen/Udsendelser/2010/02/17105849.htm
(Tilrettelæggelse Jack Jackson)

Udsendelsen kan pod-castes, men herunder er der en nærmere beskrivelse af indholdet i udsendelse, som Nørager tog sig ud i 2010:

Der findes små landsbymiljøer i Danmark, hvor folk nægter at give op og flytte ind til de større byer. Nørager er sådan en lille landsby på Djursland, som ikke vil dø.

I lokalområdet er Nørager kendt for sin rebelske uafhængighed. Et ry der opstod, da en stor gruppe flower power flippere bosatte sig der i 70erne. Landsbyboerne optog tilflytterne som sine egne - efter lidt nødvendig overtalelse - og den modtagelighed har gjort, at byen nu kan klare sig med sine omkring 300 indbyggere og har sin egen børnehave, stadion, købmand og et blomstrende erhvervsliv.

Nøragers bykonge
(uds. 1:5)
- http://www.dr.dk/design/www/AudioMiniPlayer/miniplayer_window.html?test=0&mediaQid=1439940&ErrorCode=true&title=Bykongen i Nørager

Bjarne Knudsen bliver kaldt "Bykongen" af folk i Nørager, for det var ham, der bragte industrien til Nørager. Han ejer BK Teknik med 20 ansatte. Det er mænd i blåt tøj. Stålfolk, der går til jernet, som han selv siger. Han er kendt for sin handlekraft i den lokale Beboerforening og i Erhvervsrådet, og har kæmpet for at trække folk og virksomheder til.

- Byen her har været røv-heldig hele vejen igennem. I tresserne der kom en masse flippere og bosatte sig i byen og i oplandet... der var sgu flippere overalt...der var indkaldt til krisemøde i forbindelse med generalforsamlingen i beboerforeningen... flipperne skulle ikke overtage og komme ind i bestyrelsen. Det skete så heller ikke. Men det at flipperne kom til, tilførte jo en hel ny social opblanding, og der er også kommet erhverv til byen langt mere end tidligere. Og det lagt sammen har formået at holde sammen på det hele, på børnehave og købmand.

Nøragers gamle købmænd
(uds. 2:5)
http://www.dr.dk/design/www/AudioMiniPlayer/miniplayer_window.html?test=0&mediaQid=1439945&ErrorCode=true&title=De Gamle Købmænd

Byens gamle købmandspar, der satte ophørsudsalgsskiltet i vinduet, da de nåede pensionsalderen, Bent og Anna Nyholm Jensen, bor stadig i byen. Lige ved siden af købmandsbutikken.

- Vi har været købmænd i 46 år. Vi har været her i 53 år. Købmanden passede til vore penge den gang, vi var jo så unge. Min mand solgte sin motorcykel, og så købte vi isenkræm for det.

Hvor folk mødes
(uds. 3:5)
http://www.dr.dk/design/www/AudioMiniPlayer/miniplayer_window.html?test=0&mediaQid=1439919&ErrorCode=true&title=Boldklubben og Købmanden

Nørager har to travle samlingspunkter, købmandsbutikken og boldklubben, hvor de lokale mødes og får en snak, og det er steder de bakker op om, både med arbejdskraft og penge.

Landsbyen fik nemlig et gevaldigt chok tilbage i 2003, da der blev sat et "ophørsudsalg" skilt i vinduet i den gamle købmandsbutik. Hvis købmanden lukkede, så ville byen vitterlig dø, så beboerne besluttede at handle i samlet flok og indsamlede en halv million kroner til at kunne købe butikken for.

Carsten Jensen er medejer af købmanden og arbejder i butikken som købmand, og han spiller og træner også unge knægte i Nørager Boldklub.

- Vi har tredive spillere under ti år, og det er flot for en by af den her størrelse...med mindre end 300 beboere.

Lastens hule
(uds. 4:5)
- http://www.dr.dk/design/www/AudioMiniPlayer/miniplayer_window.html?test=0&mediaQid=1439954&ErrorCode=true&title=Spillebulen

Men Nørager har også drifter af en helt anden slags. Byen har haft sin egen spillebule. De lokale siger, at spillebulen hører fortiden til - men spilleglæden er ikke døet ud blandt de lokale kvinder!

- Det var spændende dengang vi spillede her. Nu to gange om året tager vi ind til Århus på Kasino. Skal vi lige ind på Kasino, spørger Rita. Er du klar. Så er vi en fem seks stykker. Er vi syge bliver vi raske ved at komme derud.

Så på trods af sin beskedne størrelse, så sker der en masse i det ukuelige Nørager ...

Flippede tilflyttere der blev
(uds. 5:5)
- http://www.dr.dk/design/www/AudioMiniPlayer/miniplayer_window.html?test=0&mediaQid=1439950&ErrorCode=true&title=Flipperne

Søren Malmbergs familie var en af de hippiefamilier, der bosatte sig i kollektiver i Nørager for mere end 30 år siden. Familien red med på sidste del af en bølge af tilflyttere, og der rides stadig, for Søren Malmberg bor fortsat i byen, og har den lokale rideskole.

- Vi kalder stedet Taoslyst (red. rideskolen), og det er inspireret af at der engang var et stort kollektiv, der hed Maos Lyst. Og jeg havde malet et stort Ying Yang tegn på huset ... og så læste jeg den der bog om Maos Lyst, og så sagde jeg. Det skal hedde Taos Lyst, hvis det skal hedde noget. Det har rod i taoismen - vejen er målet og målet er vejen.

<- Tilbage til indholdsfortegnelsen

Indstilling af Nørager til „Årets Landsby 2013“

En tilflytter fortæller –
ja, hvad er en TILFLYTTER i Nørager?

Set udefra kan Nørager virke som en godt sammentømret landsby med ældgamle indfødte slægter...
   Selv efter 30 år er vi stadig tilflyttere...

Forfatterens navn er kendt af redaktøren

Tilflytter i Nørager

Set udefra kan Nørager virke som en godt sammentømret landsby med ældgamle indfødte slægter, der er så indgiftet i hinanden, at det er komplet umuligt at finde ud af hvilke brødre, der giftede sig med hvilke søstres kusiner, hvis børn siden giftede sig med en anden gren af familien eller naboens granfætter...

Sådan er det jo! Men sandheden er også, at cirka halvdelen af Nøragers beboere er tilflyttere.

Måske er det netop blandingen af tilflyttere og fastboende i generationer, der gør Nørager så speciel?
   For Nørager er verdens bedste landsby! Nørager er verdens navle. Det er derfor vi bor her, både indfødte og tilflyttere! Tag ikke fejl af det!

Nu skal vi måske lige definere ordet: „Tilflytter“.
I København er man tilflytter i et par måneder, siden er og bliver man Københavner. Selv om man flytter væk fra byen.

Jeg er selv en af tilflytterne i Nørager. Jeg har boet lige udenfor og derefter i Nørager – midt på hovedgaden – i alt i over 30 år. Mine børn er født her. Men vi er stadig tilflyttere.
   I Nørager er og bliver man tilflytter fra start til slut. Ikke fordi der er noget i vejen med at være tilflytter. Hvad ville Nørager være uden? Vi vil faktisk gerne have flere af slagsen, både børn, unge og gamle. Og som en af de indfødte sagde for nylig: „Tilflyttere er ikke, hvad de har været“.

Næ, de tider er forbi hvor haven blev dyrket med hest og bare bryster og indkøbene hos købmanden blev foretaget med hestevogn.
   Eller hvor vi marcherede ud over markerne med saxofon og høj sang mens vi øvede os på „Djurslands fredsteater’s“ nyeste gadeteater. Der var i øvrigt et par af de indfødte med, når jeg husker rigtig efter!

Noget af det første, jeg selv foretog mig, da jeg kom hertil var at brænde et par meter tørt løvtræ af i baghaven (med den lokale brandmesters velsignelse) og derefter holde kursus i at gå på gløder. Blev der løftet et øjenbryn hos naboerne? Næ.

Nu er det såmænd heller ikke til at se forskel på os og de indfødte, når man altså ikke lige er inde i slægshistorierne – jeg har forlængst opgivet! Og en del af tilflytterne kommer jo også bare fra Fjellerup, Assentoft eller Stenvad. De fleste af dem er ganske almindelige. Selv om Nørager helt ærligt er kendt for sine originaler – måske især de indfødte af slagsen?

LIDT TIPS TIL DIG, DER VIL FLYTTE HERTIL:
Du vil helt sikkert være velkommen i verdens bedste landsby. Bare gå ind ti l købmanden og sig: „Godaw, jeg er lige flyttet til Nørager!“ og se, hvad der sker. Uden tilflyttere går det ikke. Og vi her i Nørager har meget at byde på, som du aldrig nogensinde finder i en større by:

• Vi har vores egen børnehave. Den er måske lille, men det er bare en fordel, for så kender man hinanden bedre, og børnene har ikke nogen grund til at råbe højt for at blive hørt.
• Vi har vores eget beboerhus – og også forsamlingshus, mindre kan ikke gøre det. Her er fællesspisning af og til om vinteren og ellers fester, møder, revyer og andet hele året rundt.
• Vi har en bus. Den kommer måske ikke så tit som i de større byer, til gengæld dytter chaufføren, hvis en af de faste kunder ikke står klar.
• Vi har købt vores købmandsbutik i fællesskab. Den er måske ikke så stor, men vi ejer den selv – og mangler vi noget på hylderne, kan det bestilles.
• Vi har et cafeteria. Vi har en flagstang, en kirke, en sommerfest, en høstfest, flere turistbusser, udflugter til både stranden og udlandet, en bogbus, en smedeplads, en tømrer, en rideskole og snart vores egne mønsterbeskyttede parklamper - det sørger vores udviklings- anpartsselskab for.

Nu spørger du måske. „Hvad koster det så at få del i alt det?“ Tja, det koster såmænd 50 kr. om året at være medlem af vores beboerforening.

Vi er ikke bare en anonym plet på landkortet, nej Nørager har skam også berømtheder fra „Stjerne for en aften“, fra Bamses venner og fra Guiness rekordbog.
• Vi har et stadion, hvorfra spillerne ofte bliver både Jyllands- og Danmarksmestre.
• Vi har selvfølgelig en hovedgade (i daglig tale kaldet singlegaden). Den er ikke så bred, men det gør ikke noget. Så kan vi bedre passe på hinandens huse. Vi følger nemlig med i hvad der sker – ikke fordi vi er nysgerrige eller sladrer mere end godt er – men det er nu rart, hvis nogen har brug for hjælp til noget.

Det er OK, når de unge holder fest i byen og spiller høj musik, de skal jo også være der.
Det er OK at have høns i baghaven.
Det er OK med lastbiler i bymidten. Købmanden skal jo have sine varer. Uden købmanden dør landsbyens sjæl. Oh.. lad det aldrig ske!
Landsbytossen er OK.
Heste i singlegaden er OK.
Rulleskøjter er OK.
Har du mest lyst til at passe dig selv her i byen, så er det faktisk også helt OK.
Det er OK at gøre grin med de andre til høstfest-revyen.
Og OK at synge falsk til dilettanten.

Hvad er så ikke OK i Nørager???
Tja....... at genere nogen andre! Det vil vi ikke ha’!
At prøve at indføre Janteloven her? – Det gider vi slet ikke være med til...
Hvad er så den specielle Nørager-ånd? Bortset fra vores sammenhold og fælles aktion, når nogen prøver at lukke vores købmand eller børnehave.

Måske „Kardemomme-loven“ kan sige det – den er oprindelig udformet for Kardemomme by af politimester Bastian (frit oversat):

DU MÅ IKKE PLAGE ANDRE
DU SKAL HJÆPE MED ET SMIL
MEN FORØVRIGT MÅ DU GØRE
HELT NØJAGTIG SOM DU VIL

Eller måske Halfdan Rasmussen kan sige det (frit oversat):
VI VIL ENES MED HINANDEN
OG OS SELV OG HA DET GODT

Kærlig hilsen fra en af tilflytterne i Nørager midtby

Forfatterens navn er kendt af redaktøren

<- Tilbage til indholdsfortegnelsen

Indstilling af Nørager til „Årets Landsby 2013“

En anden tilflytters fortælling
– beskrivelse fra 2008

Min landsby den bedste?

- og det er der mange gode grunde til, bl.a. en fantastisk dynamik, fandenivoldskhed og et enestående fællesskab, der indeholder glæde ved samvær og glæde ved fælles resultater.

Af Asger Kjærgaard, sommeren 2008

Når man kommer kørende til Nørager, uanset hvilken side man kommer fra - Grenå - Randers eller fra Århus over Auning, ja så kommer man kørende i et utroligt smukt og frodigt landskab, En flot natur, varierende med bakker og smukke flade landskaber med en rig diversitet af fugle, rovfugle, dyr af alle slags, dådyr, krondyr, grævling, ræv, hare og alt hvad man kan ønske sig af natur og betagende syn.

Jeg er ikke, må jeg sige med det samme, fra Nørager. Jeg kommer fra Århus, og er flyttet til byen for 4 år siden, nærmere bestemt til Rygård Strand, der dog er en del af Nørager Sogn og by - ifølge matrikel betegnelsen på vores huspapirer. Så jeg er ny, og ser på byen og byens borgere med nye og andre øjne, end de, der har boet et helt eller et halvt liv i Nørager - eller i omegnen af byen.

Min tilknytning til byen, føles dog som mere end 4 år, og dette er hele baggrunden for, at min landsby er den bedste. For da jeg flyttede på Rygård Strand, Nørager Sogn, ja, så gik der ikke mange uger, før jeg havde det første bekendtskab og en invitation til at være med og deltage i byens fællesskab. Et fællesskab, jeg ikke har kendt siden min tidlige barndom i Brabrand ved Århus. Et fællesskab, der skrives og tales så meget om i aviser og tv, et fællesskab, som mange mener vi har mistet her i postindustrialiseringens 21. århundrede. Jeg føler, at jeg har fået foræret dele af min sorgløse barndom tilbage - en barndom, hvor mottoet var, at det ikke bare kræver en far og mor til at opdrage børnene, men en hel landsby - og det har jeg fået forærende her i Nørager.

At være en del af dette fællesskab kræver blot at man er til stede. Der kræves ingen forudgående kundskaber, man er den, man er, og det er fint nok i sig selv. Her behøves ingen forstillelse, ingen rolle at spille, ingen stillingsbetegnelse på visitkortet, der siger hvor og hvem man er, og hvor man hører til - her er man, uanset indkomst, stilling, køn, alder og hudfarve en del af fællesskabet, hvis man selv er interesseret og til stede. Der er altid noget et menneske kan bidrage med i de utallige sammenhænge, hvor byen står sammen i et fællesskab - om at være sammen.

Det gælder alle - fra direktøren til førtidspensionisten. Der er en plads og en opgave til alle der vil, og der er nok der vil, nok der vil være en del af den tryghed, som også er på mode at skrive og tale om, men bortset fra, at her findes den - så stærk, at den næsten er til at tage og føle på. Derfor er Nørager en hyperaktiv by, med et voksende erhvervsliv, der beskæftiger ca. 100 sjæle med lønarbejde, vel at bemærke private arbejdspladser. Her er virksomhederne meget synlige, ikke blot når folk møder på arbejde, men også, når det gælder hjælp til fritidslivet - hjælp til livskvaliteten og trivslen i Nørager. Virksomheder, hvor man ikke går forgæves når der er brug for hjælp i en eller anden sammenhæng - det kan være Sommerfest, Skt. Hans bål, Store Badedag ved Rygård Strand, afholdelse af Superligafodbold på byens stadion, hjælp til Boldklubben, Pensionistklubben, vedligeholdelse af Borgerforeningens Forsamlingshus, ombygning af Nøragers Børnehave, som modsat mange andre byer, er privat drevet - intet er for stort eller for småt.

Som ny borger, kan jeg betragte Nørager på en anden måde, end f.eks. de der har boet her i mange år, og som ikke lægger noget særligt stort i, at de helt naturligt står til rådighed for de opgaver, som de forskellige aktiviteter i byen må have hjælp til. 200 indbyggere er ikke mange, men af aktivitetsniveauet, skulle man tro, at vi var mange flere. Der er afholdes mange forskellige begivenheder i årets løb, og fikspunkterne i byen er Nørager Boldklub, Cafeteriaet i Nørager, Beboerforeningen i Nørager og Købmanden.

Min første erfaring og møde med dette unikke fællesskab var i Nørager beboerforening, der på mit tilflytningstidspunkt drev Købmandsforretning i Nørager ved fælles hjælp. Der havde været nogle problemer, og man skulle have ansat en ny bestyrer af forretningen. Der manglede kapital - men dette var dog ikke det største problem, for Nøragers beboere indskød kapital i Købmandsforeningen, så der kunne købes dagligvarer hver dag.

Dette var en imponerende ting for mig, der kom fra en storby, hvor man talte om nærhed, komme hinanden ved, men hvor det blev ved snakken - her udmøntede det sig i handling - og Købmanden fortsatte. Jeg begyndte - efter jeg havde lært en at kende, at gå til fodbold på stadion i byen. Her gik der ikke lang tid, før jeg en forårsdag i 2007 blev spurgt, om jeg ikke kunne tænke mig at være med til at planlægge en Superligakamp på Nørager stadion i juli måned.

En Superligakamp på Nørager Stadion - ja, ambitionerne fejlede ikke noget. Vi nedsatte en arbejdsgruppe på 3 mand, og arbejdede med organiseringen af dette projekt. Fik kontakt til Randers FC’s Superligahold - tog kontakt til sponsorer - tegnede annoncer - fik trykt billetter og programmer - solgt billetter til firmaer og enkeltpersoner. Der blev produceret radio spots i de lokale radioer - lavet reklamer i Lokalavisen og andre oplandsaviser. En sjov hændelse i dette forløb, men også en meget signende, var da vi talte med Thor om sponsorering. Her udtalte Thor depotindehaveren: ”Ja, hvis alle lavede det samme som Nørager, så ville min forretning gå væsentlig bedre” - dette fortæller lidt om, hvilket aktivitetsniveau der er i Nørager.

Den store dag oprandt, og de der havde arbejdet entusiastisk og energisk med hele denne fodboldkamp, kunne glæde sig sammen med 2.700 tilskuere på Nørager Stadion, da Randers FC’s Superligahold løb på banen imod Vejle FC - en stor dag for Nørager - der var blevet præsteret det næsten umulige, og glæden var stor, da disse to klubber udtrykte deres store tilfredshed med arrangementet - større glæde findes vist ikke.

CAFETERIAET I NØRAGER
Alle disse forberedelser, og hjælpen til det vi skulle nå, snakkede vi med byens borgere om - på Cafeteriaet i Nørager. For Cafeteriaet i Nørager, er stedet, hvis man vil have knyttet kontakter, hygge sig sammen, have noget at spise, læse en avis - Cafeteriaet er stedet, hvor man finder de folk, man skal bruge. Cafeteriaet i Nørager er også indrettet på en måde, der gør, at man er sammen - et langt bord udgør de fleste pladser, så på den måde, når man sætter sig ved bordet, ja så er man inde i fællesskabet - et levn fra tidligere tider? - eller bare noget man gør, når man vil være sammen. Cafeteriaet er rammen om tiden før og efter et arrangement - udover det lange bord er der et stort rundt bord, hvor de mange unge som regel holder til, og i yderkanterne af lokalet, finder man nogle fire-mands borde, for dem, der gerne vil spise i fred og ro. På denne måde, og med denne indretning, udgør Cafeteriaet en slags station midt i byen, hvor alle kan komme og få hjælp, eller komme til at hjælpe - eller måske bare en times tid i fællesskab med andre.

NØRAGER BOLDKLUB
Nørager er også Nørager Boldklub. Her mødes byens borgere til førsteholdets hjemmekampe, og i løbet af sæsonen er der bus til udekampene – dobbeltdækker bus - ikke mange serie 3 klubber har fans, der kommer i dobbeltdækker bus, til deres klubs udekampe - men det gør man i Nørager, som en helt naturlig ting, og deltagelse i klubbens samt byens liv.

En tilbygning til klubhuset var heller ikke noget problem, og imponerede én som mig, der var vant til, at sådan noget skulle man have arkitekter og håndværkere til. Men i Nørager har man alle disse ting, og en fredag morgen stillede tømre, murere og betonfolk kl. 07.00 - og da dagen var omme var man nået så langt, at der kunne være rejsegilde. Energi - dynamik - fællesskab er nøgleordene, Når man kan opnå sådanne resultater. Disse resultater blev da også bemærket udenfor Nørager. For Nørager Boldklub fik den hædersbevisning at blive “Årets Forening 2007” i DGI Østjylland - en flot anerkendelse af det arbejde, der bliver udført i klubben, til gavn for byen og borgerne.

Nørager Boldklub står også for det årlige Loppemarked i maj måned og Sommerfesten i den første uge i juli. To begivenheder, der trækker folk til fra hele omegnen. Der kan til lørdags arrangementet i teltet være ca. 150 spisende, og der er fyldt op. Sommerfesten er kun mulig med al den frivillig hjælp, der ydes før og efter denne begivenhed. En fest, der fastholder og udvikler sammenholdet i boldklubben, men også i blandt byens borgere, fordi alle bidrager med et eller andet lige fra de 12-årige og op til pensionisterne - uden disse hjælpere og det fællesskab var det umuligt, at skabe de festlige rammer for byens og omegnens borgere.

STORE BADEDAG
Store Badedag, den første weekend i august, er noget helt for sig. Jeg tror ikke andre landsbyer har noget, der ligner dette arrangement. Jeg bor selv ved Rygård Strand, og første gang jeg så, hvad der skulle ske, var det imponerende for mig at se alle de, der kørte deres telte, camplets, campingvogne, grill, kanoer, speedbåd og meget andet ned på Rygård Strand, hvor det så står fra torsdag til søndag. Forberedelserne varer dog noget længere, og last, person og varebiler kører i rutefart, for at få dette arrangement for børn, unge, midaldrende og ældre, til at fungere.

Her er der så fire dejlige dage for børn og forældre, bedsteforældre og hvem der ellers lægger vejen forbi, med mulighed for leg, badning, kanosejlads, boldspil, hygge, grillmad, fælles morgenmad om morgenen - frokost i vidunderlige omgivelser - hav, saltvand, trætte og glade børn og ellers alt hvad man forbinder med utrolig dejlige dage ved en strand. Også her skinner fællesskabet - energien og dynamikken i byen igennem - især for en som mig, der første gang så lidt genert og måske måbende til, da alle havde fundet deres plads og tog fat på de fire dage - dette er jo hvad alle egentlig går og drømmer om - og i Nørager gør man så drømmen til virkelighed. Et fælles arrangement til glæde for alle borgere i Nørager - og deltager antallet - med eller uden campingvogne, telte - folk der kører fra og til, kommer op på de 80-100 personer eller ca. halvdelen af byens befolkning. Store Badedag er et resultat af et seminar på Fuglsølejren i samarbejde med DGI Østjylland, om at udvikle nogle fælles initiativer, til gavn for alle i byen - og Store Badedag kører på 6. år - og stadig med fuld belægning - og i en løbende udvikling i form af tværgående aktiviteter.

NØRAGER - EN BY I VÆKST OG UDVIKLING
Væksten i byen er tiltagende, især når man ser på virksomhederne. Der bygges til i et omfang, så man er helt forpustet. De tre største virksomheder ligger og har ligget i konstant udvidelse igennem de seneste år - for at tiltrække, men også for at fastholde arbejdskraften - så omkring vækst er der ingen tvivl, i Nørager er der et lokomotiv, der kan trække væksten - det er de tre store virksomheder - men også nogle af byens borgere, har haft en stor indflydelse på udbygningen af Nørager. Alle kender vel efterhånden byggerierne AROS Kunstmuseum og Bruhns Galleri i Århus, hvor Nørager firmaer har haft store opgaver - også på Holmen i København er et Nørager firma involveret - BK-Teknik og på Islands Brygge er A/S Hans Ulrik Jensen murefirma i gang med at renovere 200 lejemål. Medejer i A/S Hans Ulrik Jensen, Bent Johnsen, kommer fra Nørager - og murefirmaet er også en stor støtte i byen, på linje med de andre erhvervsvirksomheder - så Nørager er godt repræsenteret ude omkring i Danmark på forskellig vis, af firmer, som er i en stadig udvikling. Udviklingen i byen har også taget fart i antal opførte boliger. Der er således udstykket 12 parcelhusgrunde langs Rygårdevej, og 4 storparceller ud langs Eskildsagre - og der er efterspørgsel efter mere. En privat jordejer er på nuværende i gang med endnu 4 udstykninger til stor parceller, efter forespørgsler fra folk, der ønsker at bygge i Nørager, og om et par år, vil disse storparceller være klar til at bygge på. Rugvangen og Kløvervangen i byen er udbygget med villaer, så udbygningen må forsætte mod nord og øst, og det gør den. Næsten alle de unge holder fast i at blive boende i byen - på trods af nærheden til Randers, Grenå og Århus - også dette siger noget om landsbyen Nørager, og dens kvaliteter.

Vi - min kone og jeg - er flyttet herud, fordi det er et smukt og stille sted, mens de unge i byen bliver, fordi det giver dem noget, de ikke kan få andre steder - nemlig fællesskab, hjælpsomhed, samvær og tryghed i dagens tilværelse, som ellers mange andre steder er præget af stress og upersonlighed og mangel på fællesskaber.

KØBMANDEN I NØRAGER
Derfor har vi også en Købmand i Nørager - en Købmand, som efter nogle forbigående problemer, nu er kommet ind i en positiv udvikling. Det har dog krævet en modig investering af nogle af byens borgere, men som det ser ud nu i sommeren 2008, ja så er omsætningen på et halvt år steget med 45% - hvilket er stort. Der er også gjort en betydelig indsats for at nå dette mål - friske varer - nye tiltag, længere åbningstider, annoncering hvor turisterne er, i sommerhusområderne - men at det har kunnet betale sig at udvikle forretningen på denne måde, ja det viser tallene i regnskabet - det har været et plus for alle parter - kunder og indehavere - og i sidste ende byens og omegnens borgere, sommerhusbeboere og turister, der nu har et sted, hvor de ved, de altid kan få de varer de efterspørger - så udviklingen går i positiv retning.

SUNDHEDS-KULTUR & SPORTSCENTER, NØRAGER
Nyeste tiltag i byen (red.: 2008), hvor jeg som ny tilflytter er med, er - at få bygget et Sundheds-Kultur & Sportscenter, Nørager. Et hus, der skal huse alle byens foreninger, og gøres til et centrum for alle aktiviteter i byen - også udenfor sportens verden. Her skal Kirken kunne fungere, her skal kunne holdes fester, konferencer med firmaer som lejere af lokalerne, her skal være børnehave, pensionistklub, ungdommen skal her have mulighederne for at kunne benytte den nyeste it-kommunikation, børnene skal her have muligheder for at kunne udfolde sig på alle planer - og ikke mindst, skal det være samlingssted for byens borgere i fritiden og til fest. Der skal være et sted, hvor beboerne kan få motion, lære om sund mad, spise sund mad, og i det hele taget skal huset være et tilbud til byens og omegnens borgere, i form af fællesskab og en livskvalitet, der kan gøre en forskel - tiltrække nye beboere, samt fastholde de unge og få alle med i byens fællesskab.

I idé-oplægget til dette hus, er der kommet det ud af det, at nogle mener, at vi også må have en slags Bed & Breakfast – Vandrehjem, eller hvad man kunne kalde det. Behovet er der, vi lever i et fritidssamfund, der stiller større og større krav til faciliteter af enhver slags. Og cykelture i og omkring omegnen af Nørager, som er stigende iblandt turisterne, gør, at der mangler overnatningsmuligheder af denne slags, og det er planen at etablere disse i forbindelse med opførelsen af Sundheds-Kultur & Sportscenter, Nørager. så byen står klar til at kunne yde den bedste service for de turister, der kommer for at nyde skoven og havet. I den forbindelse, er der også planlagt vandrestier igennem de dejlige og smukke skove, som omkranser Nørager by. Et udvalg er i den forbindelse nedsat til at udarbejde planer til disse stisystemer.

Vi er kommet så langt med planerne, at vi har det på skitseniveau, og i efteråret skal det så diskuteres igennem, hvordan den videre proces skal se ud. Der er kommet penge fra Velfærdsministeriet, DGI Østjylland og Norddjurs Kommunes Kulturudvalg. Der har været afholdt en inspirationstur til andre lignende tiltag i Dronningborg, Asferg og Voldum - hvor vi har hentet inspiration til vores videre arbejde.

Af ovennævnte beskrivelse, mener jeg, at Nørager By, fortjener at blive hædret. At blive hædret for dens fællesskab, engagement, dynamik, fandenivoldskhed, sammenhold, men først og fremmest fordi byen er et svar på det alle efterspørger i vores postindustrielle tid – nemlig livskvalitet – samvær – fællesskab på tværs af alder, køn og race. Byens borgere skal hædres for deres aldrig svigtende engagement og medleven i byens liv og udvikling – til hverdag og til fest – i stort og småt, sådan som det skal være, Når vi skal skabe nogle rammer, vi alle føler os hjemme i – det er derfor jeg syntes at min by, Nørager, skal hædres, fordi den har givet mig noget tilbage, som jeg selv troede var gået tabt – men det er det ikke, det er her, lige udenfor døren – i Nørager, hvis man vil være med - og kan nyde glæden ved at være med i et fællesskab, der består af glæde - en glæde ved at få tingene til at lykkes, i fællesskab, til gavn for byens udvikling, og borgernes livskvalitet.

Af Asger Kjærgaard, sommeren 2008

<- Tilbage til indholdsfortegnelsen

Indstilling af Nørager til „Årets Landsby 2013“

1. Fremgang i indbyggertal eller en negativ udvikling vendt

Der er pt. 286 indbyggere i Nørager. I 2005 var tallet 273. Det er ikke en stor stigning – men en stigning. Og da skoledistriktet som helhed er faldet, må man sige at ”det er godt gået”.

Der er ingen ”Til SALG” skilte i byer. Der er for nylig udstykket og bygget 6 stk. villaer på Hvedevangen. Det må siges at være fantastisk, når man tænker på en landsby af Nøragers størrelse. Selv i de større byer som Ebeltoft, Grenaa og Auning er grundsalg og nybyggeri stort set gået i stå.

Af Bente Hedegaard

<- Tilbage til indholdsfortegnelsen

Indstilling af Nørager til „Årets Landsby 2013“

2. Gennemførte og igangsatte større projekter og initiativer, der viser nye veje til fornyelse og udvikling – ikke nødvendigvis fysiske investeringer

Af flere tiltag kan bl.a. fremhæves etablering af vandrehjemmet i Nørager. Der er for private midler og med tilskud fra LAG etableret et vandrehjem med 50 sengepladser. Generet jobs – og det har vist nye veje til fornyelse og udvikling. Vandrehjemmet har i 2012 haft et fornemt antal besøgende – og det har sat Nørager på landkortet. Der har været fuld belagt i skolernes sommerferie – og det er rigtig fint belagt også udenfor højsæsonen. Der har været et samarbejde med Destination Djursland med hjemmeside-præsentation, hvilket har givet flot tilgang til vandrehjemmet.







På vandrehjemmets hjemmeside er der følgende præsentation:

 

Nørager Vandrehjem

 

Nørager Vandrehjem/Ferielejligheder ligger på Norddjursland kun 3 km fra stranden.

Vandrehjemmet er bygget færdigt i foråret 2010 og består af i alt 9 små og store lejligheder.

2 af disse er helårs boliger som bliver benyttet som almindelig beboelse.

Bag ved vandrehjemmet står Karsten og Kasper som er far og søn.

Byen Nørager som Vandrehjemmet ligger i ligger i et meget naturskønt område og bare 1 km fra byen ligger Stendysserne som er en gammel stenalder landsby. I byen bor der cirka 250 indbyggere og den har både Købmand, Cafeteria og et stort erhvervsliv.


Det kan tilføjes at Karsten og Kasper har oplyst, at det går rigtig godt med vandrehjemmet – og at dette er rigtig godt booket. Kasper, der også er indehaver af cafeteriet (Futten), har taget initiativ til at koble vandrehjem, Futten og sportsanlægget, idet der i efteråret 2012 har været ”træningslejr” for fodboldentusiastiske drenge. Kasper er selv fodboldspiller på kontrakt – og derfor har han koblet dette initiativ til, at det er attraktivt at blive trænet af ham som kontraktspiller. Stor iderigdom har skabt dette nye initiativ og endnu en vej til vækst.

Erhvervsvirksomhederne i området er mangfoldige. Der er 30+ virksomheder, hvoraf nogle stykker har markeret sig markant. Bl.a. har én virksomhed skabt så meget interesse, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i 2012 besøgte virksomheden L-Tek, der beskæftiger ca. 80 mand. Virksomheden startede i 2001 med 1 ansat. Virksomheden er, udover at være en virksomhed, der har vækstet helt fantastisk flot, også en virksomhed, der sætter en ære i at gøre virksomheden til mere end en virksomhed. For andet år i træk, har virksomheden stillet sig til rådighed for – og været arrangør af ”Underholdningsfabrikken”. Her rydder man lige produktionshallen og så arrangerer man både spisning (400 mand) og underholdning. Denne gang med den landskendte gruppe Big Fag Snake. Hele byen og godtfolk fra oplandet får en fantastisk oplevelse og en god aften.

En af medarbejderne på virksomheden, Ib Christensen, var den 17. oktober i TV2OJ, hvor han viste arbejdspladsen frem i serien ”Mig og mit job”. Et meget interessant indlæg, hvor man virkelig får et billede af en helt unik virksomhed, og hvor medarbejderen er den vigtigste ressource – og hvor der også er plads til forskellighed med ansatte fra bl.a. Polen. En social ansvarlighed er også et varemærke.

Cafeteria/sportscafe
Der er i sommeren 2011 åbnet en sportscafe/cafeteria, hvor der bl.a. også tilbydes afholdelse af kurser/konferencer, hvilket igen er et tiltag på at skabe vækst og udvikling i det lille samfund.

Af Bente Hedegaard

<- Tilbage til indholdsfortegnelsen

Indstilling af Nørager til „Årets Landsby 2013“

3. Sanering, fornyelse og forbedring af det fysiske miljø

Nogle borgere i Nørager har i et par situationer taget skeen i egen hånd. Det drejer sig om køb af boliger i områder, som for egen regning er gjort i stand – og dermed fremstår som en forskønnelse i byen.

I forbindelse med bl.a. Børnehaven og i tæt beliggenhed til Forsamlingshuset, var der en grund, som man godt kunne tænke sig brugt til noget andet. Derfor har beboerforeningen med frivillig arbejdskraft indrettet en legeplads til byens børn, forsamlingshusets gæster og ikke mindst til brug for børnehaven i dagtimerne. Alt er foregået ved frivillig arbejdskraft. Ud over, at det ”tager sig godt ud”, har det også givet et boost og en fornyelse, som ikke mindst børnene i byen nyder. Ved siden er legepladsen er en byggegrund blevet til en boldbane med et par fodboldmål, som både drenge og piger benytter sig rigtig meget af.

For hele tiden af forny og forbedre det fysiske miljø, bliver både klubhus og forsamlingshus passet udelukkende af frivillige. En tilbygning til klubhuset skete ligeledes med frivillig arbejdskraft og klubhuset blev udvidet på en dag med hjælp af frivillig arbejdskraft.

Med Matchmaking Auning (se under pkt. 7) forventes det, at der også vil være fokus på byforskønnelse i den strategiske udviklingsplan, der er ved at blive til i et tæt samarbejde 6 byer imellem.

Af Bente Hedegaard

<- Tilbage til indholdsfortegnelsen

Indstilling af Nørager til „Årets Landsby 2013“

4. Et stærkt engagement og samarbejde mellem borgerne, foreningslivet, erhvervslivet, kommunen og andre aktører

Projektet omkring Nørager Børnehave er et eksempel herpå. Nørager udviklingsselskab (ejet af borgerne) købte den gamle skole for at bistå med bolig, der kunne huse etablering af børnehaven. Børnehaven er fortsat etableret i den gamle skole, som ejes af Nørager udviklingsselskab. Børnehaven, der er en selvejende institution, har ca. 45 børn, og eksistensen af børnehaven er kun mulig, fordi der har været opbakning fra menighedsrådet (tilknyttet organisationen Menighedernes Daginstitutioner), borgerne, beboerforeningen og Norddjurs kommune, med hvem der er indgået driftsoverenskomst. Menighedsrådet og beboerforeningen er repræsenteret i børnehavens bestyrelse. (se beskrivelse nedenfor under pkt. 6).

Et andet eksempel er etableringen af den nye Multihal (2013), hvor der med bidrag fra både erhvervsliv og borgere, stort frivillig arbejdskraft, og med støtte fra kommunen og LAG-djursland er skabt mulighed for at drømmen kan gå i opfyldelse. (se beskrivelse nedenfor under pkt. 5).

I forbindelse med Nøragers samarbejde med DGI Østjylland, er det store projekt (Multihal) med involvering af utrolige mange frivillige, og mange frivillige timer blevet præsenteret. I den forbindelse udtaler Jørgen Møller Landsbyforsker ved Ålborg universitet sig med store ord om Nørager og betragtede Nørager som en by, hvor der findes noget så sjældent som ELITE ildsjæle.

Af Bente Hedegaard

<- Tilbage til indholdsfortegnelsen

Indstilling af Nørager til „Årets Landsby 2013“

5. Stor frivillig indsats og bidrag med private penge

Og senest et fælles projekt med hele byens borgere for at få etableret en multihal, der skal understøtte det fantastiske fællesskab og liv, der er i byen. (beskrivelse af multihal). Dette er et projekt, som borgerne i byen har arbejdet på i flere år. Og nu ser det ud til at kunne lykkedes. Der er berettiget forventning til, at projektet kan gennemføres i løbet af 2013. Med visionen og en detaljeret projektplan, er målet at holde rejsegilde inden sommerferien. Og indvielse i august/september 2013. Med et tilskud fra den lokale LAG 835.000, 2000 frivillige arbejdstimer (200.000) og Norddjurs kommune, der har afsat midler (1.000.000) til etablering af multihal, samt privat finansiering med yderligere 3 mill. er håbet og troen på at byens store projekt endelig vil komme til at se dagens lys.











Følgende citat er fra ansøgningen til LAG’en:

 

LAG kage

 

”Vi har længe ønsket en lille multi hal i vores dejlige landsby på Djursland. Hallen skal være 24,91 m. gange 30,41 m. Det skal være en hal som skal bruges til mange forskellige aktiviteter og af masser af forskellige mennesker. Der skal være 3 badmintonbaner, lille foldboldbane, lille håndboldbane samt den skal kunne deles op så den kan bruges til forskellige aktiviteter samtidig. Hallen skal være områdes hal. Den skal være åben for alle og bruges af alle. Meget af hallen skal bygges med mange lokale og frivillige hænder. Vores område er i i stor udvikling. Både med nybyggeri, erhverv og forretningsliv bliver større og bedre. Så hallen har længe været ønsket.

Nørager Boldklub skal stå for hallen. Vi har selv en del af pengene og Norddjurs kommune har også set positivt på et at støtte med et større beløb. Vi har også et vandrehjem som er et tidligere LAG-projekt i byen. Det er kommet godt i gang og en ny lille multi-hal vil også gavne det meget da deres gæster vil kunne få en masse nye aktiviteter de vil kunne benytte sig af under deres ophold. Tidligere har vi søgt om et projekt som vi kaldte SKS. Det skulle være et stort sundheds- og kulturcenter. Denne plan har vi dog helt droppet og vil i stedet for ”bare” bygge denne lille multi-hal. Så vi tror meget på at vi kan få hallen op og stå så vi kan bevare vores lokalsamfund i og omkring Nørager.” 


Herudover vil byens børnehave kunne drage god nytte ved brug af multihallen, og der er også tanker og ideer om etablering af gymnastikhold for børn, evt. mor/far/barn. Der er stor fokus også på ungdommen og f.eks. aktiviteter der involverer IT, er med i overvejelserne. Der indkaldes nu til møde i forsamlingshuset, hvor borgerne kommer med alle deres gode ideer. Det er vigtigt for tovholderne af projektet, at det bliver så folkeligt som muligt. Derfor er alle med til at bestemme, hvad hallen kan/skal bruges til. Vedligeholdelse, rengøring m.v. vil i første omgang alene ske med frivillig arbejdskraft.




Der er ingen tvivl om, at Nørager Bold Klub har stor betydning for byen. Der er etableret en del aktiviteter i regi af boldklubben – også mange som ikke lige har noget med ”bold” at gøre.

 

NBK

 

Under Nørager Boldklub er en række aktiviteter, udvalg og arrangementer forankret:
Fodbold, Nørager har hold i: Serie 1, Serie 5, Serie 6, U13 drenge, U8 drenge
Håndbold, Nørager har hold i Jyllandsserien

Udvalg, der står for følgende arrangementer:

Lotteri Er kun for medlemmer af NBK, er løbende og godkendt af politimesteren

Fastelavn Traditionelt arrangement

Loppemarked Løbende indsamling af effekter til det årlige loppemarked

Sankt Hans Hygge med fællesspisning. Der tændes op i grillen og medbragt mad nydes

Sommerfest En årlig tilbagevendende begivenhed med STOR tilslutning

Store Badedag En tradition, hvor borgere etablerer en primitiv weekend ved Rygårde strand

Rougsøløbet 3 ruter på henholdsvis 4, 6,8 og 11 km.

Brix Cup Det er Auning IF, Auning Idrætscenter, Sportigan og Nørager Boldklub der i fællesskab arrangerer indefodboldstævnet.


Af sportslige arrangementer, skal 2 store præstationer fremhæves, der fandt sted i forbindelse med to sommerfester. En eller anden ?? eller flere ?? – fik den ide, at det kunne være sjovt at få en Superligakamp på Nørager Stadion - ja, ambitionerne fejlede ikke noget. Der blev nedsat en arbejdsgruppe på 3 mand, der organiserede projektet. De fik kontakt til Randers FC’s Superligahold - tog kontakt til sponsorer - tegnede annoncer - fik trykt billetter og programmer - solgt billetter til firmaer og enkeltpersoner. Der blev produceret radio spots i de lokale radioer - lavet reklamer i Lokalavisen og andre oplandsaviser. Dette fortæller lidt om, hvilket aktivitetsniveau der er i Nørager. Der var i 2007 ikke mindre end 2.685 tilskuere og i 2012 1780 tilskuere. Det har betydet, at rigtig mange udenfor Nørager nu ved, hvor Nørager ligger, og hvad man kan præstere. Og endnu engang er Nørager kommet på landkortet.

Der er pt. 286 indbyggere i Nørager. I 2005 var tallet 273. Det er ikke en stor stigning – men en stigning. Og da skoledistriktet som helhed er faldet, må man sige at ”det er godt gået”.

Af Bente Hedegaard

<- Tilbage til indholdsfortegnelsen

Indstilling af Nørager til „Årets Landsby 2013“

6. Landsbyen eller gruppen af landsbyer har trodset særligt vanskelige vilkår

Den største præstation har været bevarelse af købmanden. I første omgang blev den købt af byens investeringsforening med et kontant bidrag fra borgerne på kr. 500.000, der hurtigt blev indsamlet (red: se artiklen her). Siden hen er den blevet overtaget af private beboere. I 2011 indkaldte den nuværende ejer af købmandsbutikken borgerne til et møde i forsamlingshuset, hvor han orienterede om – og fremlagde tegninger på – en udvidelse, som han havde tænkt at gennemføre. Men gennemførelse ville kun ske, såfremt borgerne syntes det var en god ide. Pr. 01.11.12 var der officiel indvielse af den nye tilbygning. Det er FANTASTISK. I alle andre landsbyer lukker man den lokale dagligvareforretning. I Nørager går man den anden vej. Åbningstiden er fra kl. 06.30-22.00 hver dag. Så der er et enormt højt serviceniveau. Tænk sig, som landsbyborger at kunne handle indenfor så stort et tidsrum hver dag – også lørdag/søndag. Det har betydet, at købmanden har kunnet tiltrække kunder udefra, specielt feriegæster fra sommerhusområderne. FLOT GÅET !!

En stor præstation har også været etablering og bevarelse af byens børnehave. Byens investeringsforening har også muliggjort etablering af Nørager Børnehave, idet byen (investeringsforeningen) har overtaget den gamle skole i byen, og derved muliggjort etablering af Nørager Børnehave, der nu har eksisteret i en del år. Byen støtter meget op om deres lokale børnehave – også med frivilligt arbejde – og en billig husleje.


Nørager børnehave

 

Nørager børnehave

 

Er etableret i den gamle skole, som ejes af Nørager udviklingsselskab. Børnehaven, der er en selvejende institution, har ca. 45 børn, og eksistensen af børnehaven er kun mulig, fordi der har været opbakning fra menighedsrådet (tilknyttet organisationen Menighedernes Daginstitutioner), borgerne, beboerforeningen og Norddjurs kommune, med hvem der er indgået driftsoverenskomst. Menighedsrådet og beboerforeningen er repræsenteret i børnehavens bestyrelse.

Yderligere en præstation er også bevarelse, fornyelse, vedligeholdelse m.v. af det lokale forsamlingshus. Der er – og bliver brugt oceaner af frivillige timer i det lokale forsamlingshus.


Danner rammen ved festlige lejligheder – og når spørgsmål af større karakter skal drøftes. Det er også her, at f.eks. fastelavnsfest, dilettant, revy m.m. afholdes.

 

Nørager forsamlinghus

 
Af Bente Hedegaard

<- Tilbage til indholdsfortegnelsen

Indstilling af Nørager til „Årets Landsby 2013“

7. Udvikling baseret på en planlagt udviklings indsats. Der lægges vægt på, at der er tale om en udvikling indenfor de seneste 3-5 år

Som det vil kunne ses af alt det, der nu er beskrevet, er der også initiativer, der opstår spontant og i sammenhæng med det, der lige er udfordringen. Det er ikke det samme som at der ikke er styr på tingene, for det er der. Men det er samtidig en beskrivelse af, at udviklingen i byen både styres (se bl.a. projekt Matchmaking Auning længere nede i teksten) – men også at udviklingen sker ved at ”sporene lægges – mens toget kører”. Og det er da virkelig innovativt.

Nørager ønsker ikke at blive bremset af kommunen med begrænsning i udstykning af grunde. Derfor er der også strategi for udvikling på dette område. Private forsøger sig med udstykning af storparceller uden Norddjurs Kommune skal være med økonomisk.

Multihallen har gennem de sidste år været en meget bevidst strategi fra Nøragers side. Det har været et helt led i styrkelse af området med henblik på at fastholde og øge bosætning, gerne tiltrække mere turisme, erhverv og skabe mulighed for variation og indhold i fritidslivet. Det ser ud til nu at lykkedes. I 2013 vil multihallen stå færdig, og afsættet til at nå målene er fuldbragt.

En strategi har været et styrket tiltag overfor turisme. Her har Vandrehjemmet været den største strategiske indsats. Der er et tæt samarbejde med Destination Djursland om tiltrækning af turister. Det kan ses på belægningstallene fra Vandrehjemmet. Men også tiltag overfor turisterne i sommerhusområderne med bl.a. markedsføring i form af uddelte reklamer m.v. i sommerhusområderne har ført til at mange turister handler ved købmanden og sportscafeen.

På erhvervssiden er der bl.a. opstået et tæt samarbejde mellem virksomheden Nørgaard Teknik i Auning og L-Tek i Nørager, der bruger hinandens styrker i løsningen af produktionsopgaverne, bl.a. for Siemens i forbindelse med Hav Vindmølleparken ved Anholt. Antallet af jobs er øget i erhvervsområdet i Nørager siden 2009.

Nørager – udvikling i en strategisk sammenhæng. Nørager indgår i en strategisk sammenhæng med en række andre byer under projekt Matchmaking Auning. (Auning, Allingåbro, Vivild, Ørsted, Nørager og Gjesing). Det dækker over en række initiativer, som har til formål at styrke de nævnte lokalområder, enkeltvis og i samarbejde. (Projektbeskrivelse m.m. kan læses i sin fulde ordlyd på Norddjurs kommunes hjemmeside). Kommunen har bl.a. afholdt en workshop, og der har været afholdt en række møder, hvor byerne har været mødtes på kryds og tværs ud fra devisen om, hvad der er de enkelte byers DNA og dermed styrker. Og hvordan kan man drage nytte af hinanden.

Fra workshoppen Matchmaking Auning kan fremhæves nogle uddrag fra referatet:

Mario Hesse, COWI, gav i sin gennemgang faktuelle oplysninger som pendlingstal, områdets særlige kvalitet i form af naturværdier, beliggenheden i forhold til det østjyske bybånd, byvækst, boligøkonomi, de enkelte byers/områders styrkepositioner.
Mario Hesse pegede på, at man har en unik kombination af kvaliteter, der appellerer til en meget bred gruppe af mennesker.

KVALITETER:

Udnytter potentialer på en måde, som skaber synergier og samarbejdsrelationer

Et stærkt foreningsliv der kan og skal bære en positiv udvikling

Organiseret samarbejdet

Årstiderne, der sætter nye farver på landskabet

Kulturhistorien som grundlag for identitet

Byfornyelse som fælles opgave og lære af hinanden – ikke fysisk, men mentalt.

Af Bente Hedegaard

<- Tilbage til indholdsfortegnelsen

Indstilling af Nørager til „Årets Landsby 2013“

Afslutning

Nørager:
Der er et godt sammenhold i Nørager, man respekterer hinanden
Man søger at opnå enighed om de projekter, der gennemføres
Der er et blomstrende erhvervsliv
Man ønsker en lille hal, nye bolig- og erhvervsområder
Turisttiltag, f.eks. lokale guider der kan ”sælge” lokalhistorien
Ønsker om at udvikle en ´Landkultur` med lokale varer/produkter.


Hermed er beretningen om Nørager for nuværende slut.
Men jeg er helt sikker på, at Nørager vil trives og fortsat udvikle sig.

Af Bente Hedegaard

Film: Her skal mine børn bo (del 1)

 

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Filmen er fra 1995.

Film: Her skal mine børn bo (del 2)

 

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Filmen er fra 1995.

Film: Landsbysmeden lever og har det godt

 

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Filmen er fra 1996. Indtalt af Steen Bostrup.

 
 
 
Sponsorer:
 
L-Tek A/S
 

Laserskæring. Alt i pladebearbejdning. Fra idé til færdigt produkt.

Auningvej 91 C, Nørager
8961 Allingåbro
Tlf.: 86 48 72 95
Fax: 86 48 74 95
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 
Nørager Djursland Årets Landsby 2013
 
 
Nørager Djursland Årets Landsby 2013
 
 
 
Indlæg, gode forslag, punkter til arrangementskalenderen og annoncer er velkomne – se Information
Webdesign: Finn Petersen, art being  ·  Nørager by illustration: Mogens Buus, Lightstone Media
© Nørager Beboerforening 2004-2017