Til forsiden

Vi har 6 gæster online

 
 

Fra Lokalavisen torsdag den 22. august 2013:

Multihalprojektet i Nørager er kommet i bekneb for tid

Men måske findes der en løsning på de sidste formaliteter i denne uge, så byggeriet af multihallen kan komme i gang.

 

Det var egentlig planen, at byggeriet af den kommende multihal (3 badmintonbaner og 3/4 håndboldbane) i Nørager ved klubhuset skulle have være meget længere fremme, end tilfældet er, men flere ting har forsinket den oprindelige tidsplan.



Af Lars Norman Thomsen,
Lokalavisen
 

 

Først var der tovtrækkeri med den ministerielle ansøgning, som LAG Djursland skulle have godkendt, fordi der var fejl i ansøgningen.

73 centimeter
Da det var bragt i orden, og der var kommet papir på de lovede 835.000 kroner herfra til finanisering af multihallen, viste det sig pludselig, at der var knas med at få en byggettilladelse, fordi det planlagte byggeri er 73 centimeter for højt i forhold til byggelinjen set fra Nørager Kirke med tilhørende kirkegaard.

“Dansk Halbyggeri, som skal levere råhuset og som har stået for byggetilladelse og tegninger til Norddjurs Kommune, er overrasket over, at det går så langsomt,” fortæller Gert Johnsen, som er talsmand for multihal-udvalget.

“Der er kommet flere indsigelser, og både vores eget menighedsråd, Aarhus Stift, og Den kongelige byginspektør, har været inde over sagen, men det seneste jeg har hørt er, at tilbagemeldingen fra Aarhus Stift til Norddjurs Kommune blot stiller nogle betingelser om eksisterende træer og beplantning, som jeg mener, vi sagtens kan overholde,” siger Gert Johnsen.

Jubler ikke endnu
Gert Johnsen vil have den endelige byggetilladelse i underskrevet stand, før han jubler, men han erkender også, at det haster nu i forhold til tidsplanen.

“Vi skal i gang til september med fundamentet, så kan vi rejse spær i oktober, få elementer i november og få tag på i december. Hvis den plan holder, og den afhænger selvfølgelig af vejr og vind, kan vi holde indvielse i marts 2014.

”Multihallen er tegnet og beregnet helt færdig af Dansk Halbyggeri, så når byggetilladelsen er hjemme, kan håndværkerne begynde.

Pris: 5 millioner
Byggeriet, der vil koste 5 millioner kroner, finansieres af en million kroner fra Norddjurs Kommune, de tidligere nævnte 835.000 fra LAG Djursland og 1,8 millioner kroner fra Nørager Boldklub. Restfinansieringen på en god million har byggeudvalget flere planer til at skaffe.

“Vi forventer, at de lokale pengeinstitutter vil give et godt bidrag, ligesom de har gjort ved andre halprojekter, og slutteligt forventer vi at lave en indsamling i samarbejde med DGI, hvor indskyder kan få skattefradrag,” fortæller Gert Johnsen, der indrømmer, at han på et tidspunkt var ved at miste gnisten, men byggegruppen fik ved fælles hjælp hevet hinanden op igen.

“Vi har en Plan B, hvis det kikser med det oprindelige projekt, men vi kender ikke de økonomiske konsekvenser, så vi kan nu kun håbe på, at der ikke kommer flere overraskende udmeldinger fra forskellige instanser,” siger Gert Johnsen.

 

 

 
 
 
Sponsorer:
Futten
 
BK Teknik A/S
 

Rådgivning, projektering, del- og totalløsninger.
Alle former for svejsning. Alt i pladearbejde, drejning
og fræsning. Maskinkonstruktioner.

Auningvej 89 B, Nørager
8961 Allingåbro
Tlf.: 87 12 30 50
Fax: 86 48 69 29
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 
Nørager Djursland Årets Landsby 2013
 
 
Nørager Djursland Årets Landsby 2013
 
 
 
Indlæg, gode forslag, punkter til arrangementskalenderen og annoncer er velkomne – se Information
Webdesign: Finn Petersen, art being  ·  Nørager by illustration: Mogens Buus, Lightstone Media
© Nørager Beboerforening 2004-2020

noeragerdjursland.dk bruger cookies. Læs mere. Ved fortsat brug accepterer du dette.