Til forsiden
  • NOERAGER slide 0 foraar
  • NOERAGER slide 1 folk-på-P-pladse

8. marts 2010

Musikalsk igangsætter

Musikpædagog Anette Møs fra Nørager fik årets kulturpris

Norddjurs Kommunes Kulturpris 2010 går til musikpædagog Anette Møs for en stor og engageret indsats med at sprede musikglæde som underviser og som kulturaktiv i lokalsamfundet.

„Anette har i over 20 år delt ud af sin sprudlende musikglæde som underviser, først i Rougsø Musikskole, nu i Norddjurs Kulturskole. Hun har undervist en lang række børn, unge og voksne, lige fra de allermindste, der laver rytmik sammen med deres forældre, til de store teenagere, der lærer samspillets glæder at kende. Hun inspirerer børnene og forstår at fange dem lige, hvor de er.

 

Ikke bare i sit professionelle virke, men også i sin fritid er hun med til at sætte gang i musiklivet i lokalområdet. Når der er kulturdag, byfest, loppemarked, Sankt Hans eller fastelavn stiller Anette ofte op og synger og spiller med børn og voksne. Med sine mange initiativer og sit smittende engagement har hun været med til at give hundredvis af børn en musikalsk start på livet og har inspireret dem til fortsat at dyrke musikken videre i livet.“

Hentet fra www.norddjurs.dk
 
 

Brug hjemmesiden

  • Alle er velkomne til at maile vedr. arrangementer og indlæg om aktiviteter, tiltag eller interessante ting, der sker i Nørager til redaktøren. Se også siden med Information
(Artikler og tekst er forfatternes eget ansvar og er ikke nødvendigvis et udtryk for hverken redaktørens, beboerforeningens, erhvervsdrivendes eller sponsorers holdning.)

 

Nørager Djursland Årets Landsby 2013