Til forsiden

Vi har 7 gæster online

 
 

Følgebrev med 167 underskrifter til udvalgsmøde den 11. dec. 2006

bevar_bogbus_noerager_1

Til kultur- og udviklingsudvalget,
Norddjurs Kommune

Lars Møller, Claus Wistoft, Mads Nikolajsen,
Benny Hammer, Jens Meilvang

I forbindelse med den planlagte ændring af biblioteksstrukturen, og den deraf følgende gradvise nedlæggelse af bogbusordningen, vil vi gerne bede de ansvarlige politikere om at svare på følgende spørgsmål:

Hvis bogbusserne nedlægges, hvordan vil man:
• sikre at ældre borgere og andre uden bil, vil kunne låne bøger og andet i samme udstrækning som nu?
• sikre at børn og unge vil have samme adgang til selv at låne bøger til brug i skole og fritid?
• sikre at institutionerne får adgang til at låne bøger til brug for børnene og de ansatte?
• forhindre en skævvridning, så det kun er de ressourcestærke og mobile borgere, der får adgang til biblioteksudlån?

• I overgangsordningen i 2007 skal bogbussen kun holde 3 steder, nemlig i Auning, Allingåbro og Vivild.
Med hvilken begrundelse er kun disse 3 byer valgt?
(I Nørager er det procentvise udlån pr. borger meget højere end fx i Vivild.)

• Hvor meget forventer man at det samlede vil falde med de forringede vilkår i 2007?


Vi medsender 167 underskrifter fra borgere i og omkring Nørager, der protesterer mod nedlæggelsen af bogbusordningen. Vi ser det som en forkert udvikling, og nærer den dybeste bekymring for hvilke konsekvenser, det vil få for de mindre samfund i kommunen.

En central ting i et levende demokrati er en lige adgang til viden og kultur, og her er bogbussen en vigtig brik, der gør det muligt for alle borgere at hente materialer og informationer, selv i de mindste samfund.

Vi opfordrer derfor udvalget til at gentænke beslutningen, så:
• der fremover bliver en tilsvarende god biblioteksservice for alle borgere i Norddjurs Kommune, også de ældre, børn og unge og beboerne uden for de større byer i kommunen.
• bogbussen også i overgangsordningen i 2007 kommer til Nørager, evt. kunne vi deles med Vivild om de to dage.

I håbet om, at I vil se seriøst på vores henvendelse og besvare vore spørgsmål.

Med venlig hilsen Nørager Beboerforening
v/ Bjarne Knudsen
 
 
 
Sponsorer:
 
art being v. Finn Petersen
 

Grafisk design, hjemmesider og alt i tryksager

Eskilsagre 2D, Nørager
8961 Allingåbro
Tlf.: 87 86 70 10
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 
Nørager Djursland Årets Landsby 2013
 
 
Nørager Djursland Årets Landsby 2013
 
 
 
Indlæg, gode forslag, punkter til arrangementskalenderen og annoncer er velkomne – se Information
Webdesign: Finn Petersen, art being  ·  Nørager by illustration: Mogens Buus, Lightstone Media
© Nørager Beboerforening 2004-2019